Vil du vide mere omkring cynofobi behandling? Læs med her
Hvad er cynofobi?
Cynofobi er den latinske betegnelse for hundeangst. Personer som er bange for hunde gør sig ofte mange overvejelser omkring, hvordan de skal begå sig i dagligdagen for at undgå kontakt med hunde. For at behandle angst for hunde tilbyder vi derfor hos Abelhus psykologcenter cynofobi behandling.
Hvorfor lider man af cynofobi?
De fleste af tilfældene af cynofobi stammer helt tilbage fra barndommen. Ofte ligger der en traumatisk oplevelse med hunde til grund. Nogle klienter er blevet bidt, andre er blevet skræmt af voldsom gøen eller aggressiv adfærd fra en stor hund. Angsten for hunde kan også være overført fra andre. Hvis man er vokset op med forældre, som altid har været bange for hunde og har lidt af cynofobi kan det have haft en effekt på opfattelsen af hunde som farlige og dermed forårsage en fobi.
Nogle forskere hævder endvidere, at en genetisk disposition, kan spille en rolle.
Hvad er symptomerne på cynofobi?
Har du cynofobi vil du ofte have undgåelsesadfærd i forhold til hunde og gå ruter, hvor du ikke forventer at møde hunde. Eller du søger at holde stor afstand til hunde, du møder på din vej. Er det rigtig slemt, kan du leve i konstant frygt for at møde en hund. Faktisk møde med en hund kan resultere i angst og panikanfald.
De fysiske og psykiske symptomer ligner de fleste andre fobiers. De enkelte symptomer påvirker selvfølgelig forskelligt fra person til person. Når man har cynofobi kan man både blive påvirket fysisk og psykisk.
Fysiske symptomer
- Svimmelhed
- Hjertebanken
- Sveden
- Rysten
- Besvær ved åndedræt
- Kvalme
- En uro i maven
Psykiske symptomer
- Frygt
- Angst
- Nervøsitet
Hvis dette er symptomer du kan genkende, når du møder en hund anbefaler vi hos Abelhus psykologcenter, at du får cynofobi behandling.
Påvirkninger af cynofobi
Hvis man lider af cynofobi påvirkes dagligdagen. Konstante tanker omkring at skulle undgå hunde kan ende i begrænsninger og selvisolation. Personer der er hårdt ramt kan have svært ved at deltage i sociale begivenheder hos venner eller familie. I de værste tilfælde kan det ende med at man ikke kan forlade sit eget hjem, da frygten for at møde en hund har overtaget tankemønstret.
Behandling af cynofobi
Ved cynofobi behandling benyttes oftest kognitiv adfærdsterapi. Man vil tit starte med at undersøge de mulige årsager til angsten og prøve at afdække de bagvedliggende oplevelser og tilstandens udvikling.
Efterfølgende vil arbejdet koncentrere sig om, hvad der sker i det konkrete møde med en hund. I den sammenhæng interesserer vi os både for, hvad der sker rent tankemæssigt, men også hvilken fysisk respons du har i den situation. Herefter vil du få værktøjer til at håndtere angstsymptomerne, når de kommer.
Eksponering er en uundværlig ingrediens i god terapi, når målet er behandling af en fobi. Det kan virke voldsomt for patienten i starten, da hun/han jo udsættes for det mest forfærdeligt tænkelige, nemlig mødet med en hund. Men det vil selvfølgelig altid ske i små skridt, som er tilpasset den enkelte patient. Det kan starte med, at man kigger på billeder af hunde, til at skulle klappe eller gå tur med en hund. Forløbene tilrettelægges efter den enkelte, så det er meget individuelt, hvor man starter, og hvor lang tid processen tager.
Målet med cynofobi behandlingen er selvfølgelig, at kunne komme til at overskue sin egen fobi, og komme til at leve en hverdag uden frygten for at skulle støde ind i en hund. Det er ikke en proces, som sker på kort tid, men hvor du stille og roligt lærer hvordan du agere i situationer, hvor du møder en hund.
En cynofobi behandling hos Abelhus psykologcenter kan ske på forskellige måder. Det kan både være i form af hjemmekonsultation, så vi kommer hjem til dig. Konsultationen kan også ske via Skype eller Zoom, som gør at du ikke behøver at forlade hjemmet. Derudover er der selvfølgelig også mulighed for fysisk konsultation i vores lokaler på Gl. Kongevej 135A på Frederiksberg.
Kontakt angående cynofobi behandling
Hvis du ønsker cynofobi behandling for at lære at overkomme din frygt for hunde og komme til at have en hverdag uden angst, kan du kontakte os på telefon nr. 33 26 25 42 i tidsrummet 8-17 alle hverdage. Derudover kan du også kontakte os via konsultations kontaktformularen på vores hjemmeside. Du kan finde os på adressen Gl. Kongevej 135A, Frederiksberg.
Hos Abelhus psykologcenter har vi mere end 13 års erfaring med psykolog behandlinger indenfor diverse lidelser, fobier og tilstande. Du kan altid være sikker på, at få en personlig og professionel psykolog behandling hos os. Kontakt os og få hjælp hurtigst muligt, så du kan komme til at have en bedre hverdag.
Add Comment