Hvad er en personlighedsforstyrrelse?
Alle mennesker har en personlighed, og hvis denne er forstyrret er der tale om en personlighedsforstyrrelse.
Hvad er en personlighed?
Som nævnt har alle mennesker en personlighed. En personlighed kan beskrives som de typiske væremåder andre mennesker vil beskrive en person med. Det er det mønster i den måde vi handler, tænker, føler og er i kontakt med andre på, som er unikt for hvert enkelt menneske.
Igennem vores personlighed præsenterer vi os for andre. Det er den måde vi præsenterer os selv overfor omgivelserne. Det er igennem vores personlighed, vi forstærker det vi gerne vil sige til andre. Altså det budskab vi vil sende til andre.
Hvornår har man en personlighedsforstyrrelse?
Disse typiske væremåder skal ses i forhold til det samfund eller den kultur individet lever i. Man taler derfor om en forstyrrelse når væremåden afviger markant fra normen. Når det giver anledning til dysfunktion, lidelse og indskrænket funktion.
Kulturelle betingelser spiller ind, når det vurderes, hvad der er normen og hvad der er en afvigelse fra normen. En personlighedsforstyrrelse er ikke en sygdom, og man taler derfor også om graden af hvor ekstreme og fremtrædende personlighedstrækkene er.
For at blive diagnostiseret med en personlighedsforstyrrelse, skal disse personlighedstræk:
- Vanskeliggøre ens levemåde for sig selv og andre
- Der er ikke en anden akut lidelse, som kan være ansvarlig for den måde man fungerer på
- Den måde man er på, skal opleves som ’sådan er jeg’, og være integreret i oplevelsen af sig selv
I Danmark anslås det at ca. 10% af befolkningen har en personlighedsforstyrrelse, og at ca. 2-3% af befolkningen har en alvorlig personlighedsforstyrrelse.
Der findes forskellige personlighedsforstyrrelser, og de specifikke symptomer er forskellige for dem alle. Du kan læse mere om symptomerne på de forskellige personlighedsforstyrrelser længere nede.
Hvad er en personlighedsforstyrrelse?
For alle personlighedsforstyrrelser, er der nogle fælles træk kom karakteriserer en personlighedsforstyrrelse. Herudover er der en række andre specielle symptomer som er gældende for den enkelte personlighedsforstyrrelse.
De fælles træk for personlighedsforstyrrelser er:
- Adfærden afviger fra omgivelserne
- De typiske væremåder, har eksisteret siden ungdomsårene eller de tidlige voksenår
- De typiske væremåder, giver personen vanskeligheder i kontakten til andre mennesker, og medfører en væsentlig indskrænket hverdag
- Den tilstand personen er i, skal have varet i minimum 2 år
- Den tilstand personen er i, skyldes ikke andre sygdomme som personen har
- Personen opfatter sine typiske væremåder som værende en naturlig del af sig selv, og ikke som sygt
- Den tilstand personen er i, kommer til udtryk ved den måde personen tænker og føler på. Den måde personen styrer sine impulser og forsøger at få tilfredsstillet sine behov på
Paranoid personlighedsforstyrrelse
Har man en paranoid personlighedsforstyrrelse vil man ofte:
- Være præget af mistillid og mistænksomhed
- Fortolke andres handlinger som fjendtlige eller foragtfulde
- Skyde skylden på andre og ofte bære nag i lang tid
- Være sårbar overfor afvisning, krænkelser og nederlag
- Opleve omverdenen som værende ’galt på den’
Skizoid personlighedsforstyrrelse:
Har man en skizoid personlighedsforstyrrelse vil man ofte:
- Have det svært med kontakt til andre mennesker
- Foretrække at være alene, og vil ofte søge jobs med minimal social kontakt
- Blive opfattet som isoleret og sky
- Have en ringe evne til at udtrykke følelser og opnå kontakt med andre mennesker
Dyssocial personlighedsforstyrrelse:
Har man en dyssocial personlighedsforstyrrelse, vil man ofte:
- Mangle samvittighedsfølelse
- Blive opfattet som impulsiv, hensynsløs, socialt ansvarsløs, normløs og udnyttende
- Se sit eget behov før andres
- Have en fraværende empati følelse
Emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse af impulsiv type
Har man en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse af impulsiv type, vil man ofte:
- Handle impulsivt
- Have et ustabilt og lunefuldt humør
- Finde det svært at kunne holde fokus
- Have en lav udholdenhed
- Reagere uoverlagt og voldsomt følelsesmæssigt
Emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse af borderline type
Har man en ustabil personlighedsforstyrrelse af borderline type, vil man ofte:
- Have en usikker identitetsoplevelse
- Have en selvdestruktiv adfærd
- Føle en intens indre tomhed
- Have ustabile relationer til andre
- Ikke bryde sig om at være alene
- Have et skiftende humør med voldsomme følelsesudbrud
- Være bange for at blive forladt af andre
Histrionisk personlighedsforstyrrelse
Har man en histrionisk personlighedsforstyrrelse, vil man ofte:
- Gerne være i centrum og have al opmærksomheden
- Afbryde andre, for at dominere samtalen
- Være dramatiserede og opmærksomhedssøgende
- Have overfladiske følelser
- Søge konstant anerkendelse og ros
- Være manipulerende
- Have overdrevne eller dramatiske reaktioner
Tvangspræget personlighedsforstyrrelse
Har man en tvangspræget personlighedsforstyrrelse, vil man ofte:
- Have svært ved at udtrykke sine følelser
- Være meget optaget af orden
- Sætte meget høje krav til sig selv og andre
- Være bange for at begå fejl
- Være perfektionistisk, samvittighedsfuld og meget optaget af detaljer
Ængstelig (evasiv) personlighedsforstyrrelse
Har man en ængstelig (evasiv) personlighedsforstyrrelse, vil man ofte:
- Have social angst
- Føle sig mindre værd i sociale situationer og gerne undgå disse
- Være meget følsom overfor kritik
- Være deprimeret
- Have en længsel efter at blive accepteret
- Frygte afvisning
- Gerne oprette social kontakt til andre, men ikke føle at man kan
- Skabe en fantasiverden som kan erstatte den virkelige
Dependent personlighedsforstyrrelse
Har man en dependent personlighedsforstyrrelse, vil man ofte:
- Være meget nærtagende overfor afvisninger
- Føle sig deprimeret eller hjælpeløs
- Opfattes som uselvstændig og afhængig af andre
- Opføre sig passivt og gerne undgå ansvar
- Føle sig utryg uden en partner
Psykolog Frederiksberg: Hvilken metode anvender Abelhus psykolog center?
Når der er tale om behandling af en personlighedsforstyrrelse, arbejdes der hos Abelhus psykolog center ud fra en mentaliseringsbaseret terapeutisk tilgang. Det gør vi, fordi der er evidens for god effekt af denne behandlingsform. Er denne behandlingsform ikke aktuel, kan der alternativt behandles med dialetisk adfærdsterapi (DAT).
I nogle tilfælde vil det også være muligt at modtage gratis behandling i det psykiatriske system, afhængig af personlighedsforstyrrelsens sværhedsgrad.
Hvad er mentaliseringsbaseret terapeutisk tilgang?
En mentaliseringsbaseret tilgang har til formål at øge evnen til at mentalisere. Altså evnen til at forstå andres og egne udtalelser, følelser og adfærd som værende meningsfulde. Denne evne gør, at vi er i stand til at forstå sammenspillet mellem mennesker. Of forstå sammenhængen mellem adfærd og mental tilstand hos andre mennesker og sig selv.
Dette foregår via individuel terapi, gruppeterapi og psykoedukation.
Hvor lang tid varer behandlingen?
Selvom personlighedsforstyrrelser kan behandles, kan det være en langvarig process, som kan tage flere år.
Har man en personlighedsforstyrrelse, vil man være særligt følsom overfor at udvikle depression, angst og misbrug. Derfor er det vigtigt at komme i behandling.
Vil du lære mere om personlighedsforstyrrelser, har sundhed.dk en god platform hvor du kan læse uddybende om de forskellige lidelser.
