Panikangst symptomer

Panikangst symptomer

Hvad er panikangst?

Panikangst er en angsttilstand, kroppen kommer i , når den fejlagtigt tror, at der er fare. Man føler samme angst som, hvis man befinder sig i en reel farlig situation. Kvinder har 50% oftere panikangst end mænd og man anslår at ca. 2% af befolkningen har panikangst. Panikangst er ikke farligt for kroppen, selvom symptomerne på panikangst føles voldsomme. Du kan læse mere om panikangst symptomer længere nede.

Hvordan føles panikangst?

Når du får et panikanfald, vil du få en følelse af at være meget bange. Følelsen af frygt kan være meget intens, og du vil måske opleve flere af nedenstående panikangst symptomer. Frygt er en naturlig følelse, som vores krop føler, når vores hjerne registrerer, at der er noget, vi skal være bange for eller opmærksom på.

Forskellen på en naturlig frygt-reaktion og et panikanfald er, at hjernen ikke ved, hvad den er bange for ved et panikanfald, men blot sender signaler ud i kroppen, om at den skal forberede sig på en farlig situation.

Den kemiske reaktion i kroppen ved panikangst

Når kroppen føler angst, forbereder den sig på en af de to reaktioner: Kamp eller flugt. Det betyder at kroppen går i alarmberedskab og hjernen sender en besked til dine binyrer om at udskille hormoner i blodet. En af disse hormoner er adrenalin, som er kroppens katastrofe-hormon.

Adrenalinen får hjertet til at slå hurtigere og pumpe mere blod ud i kroppen, så musklerne kan få ekstra energi til at kæmpe eller flygte. Når der sendes mere blod til dine muskler, betyder det også, at der trækkes blod væk fra hudens overflade og huden kan derfor blive bleg, og du kan begynde at ryste.

I vores tarmsystem har vi mange nerver, som også påvirkes, når kroppen føler angst. Det kan betyde, at du kan føle trang til at gå på toilettet, når du føler angst eller er nervøs.

Disse kemiske reaktioner er med til at forårsage flere af de nedenstående panikangst symptomer.

Panikangst symptomer

For at have et panikanfald, skal man have mere end 4 af nedenstående panikangst symptomer. Panikanfald kommer ofte ud af den blå luft, hvilket kan gøre det det endnu mere skræmmende.

Hjertebanken

Man mærker måske , at ens hjerte banker uregelmæssigt, eller banker meget hurtigt og hårdt.

Åndedrætsbesvær

Ved åndedrætsbesvær har man svært ved at trække vejret. Man kan få en følelse af at blive kvalt, og at man ikke kan trække vejret normalt. Man kan begynde at hyperventilere, hvilket kan resultere i, at man kan blive svimmel eller få en snurrende fornemmelse i fingrene og omkring munden.

Brystsmerter

Hvis man begynder at hyperventilere, kan man få ondt i brystet. Det gør man fordi at musklerne i brystvæggen bliver spændte, når man hyperventilerer.

Sveden

Sved er kroppens måde at køle sig ned på. Det kan også være en måde at forberede kroppen på at skulle enten slås eller flygte – kroppens naturlige reflekser i en farlig situation.

Svimmelhed

Svimmelhed kan komme ved hyperventilation. Ved hyperventilation udleder kroppen kuldioxid, som får blodkarrene i hjernen til at trække sig sammen, og derved gøre dig svimmel.

Føler man bliver kvalt

Får man en følelse af at blive kvalt, hænger det sammen med hyperventilation. Når man føler angst, dæmper kroppen automatisk aktiviteten i fordøjelseskanalen. Det betyder, at man producerer mindre spyt, og derved bliver tør i munden eller får en følelse af at blive kvalt.

Kvalme

Fordi kroppen dæmper aktiviteten i mavesækken, når den føler angst, vil maden automatisk blive i mavesækken længere end normalt. Dette kan give kvalme.

Prikken, stikken og følelsesløshed

Som nævnt tidligere kan hyperventilation medføre en prikken, stikken eller følelsesløshed. Det er fordi at hyperventilationen ændrer pH og påvirker nerverne.

Rysten

Fordi dine muskler gør sig klar til at enten slås eller stikke af, kan muskelspændinger føre til en rysten i kroppen.

Kulde og varmefølelse i kroppen

Føles din krop kold, er det fordi at der kommer mere blod til dine muskler, og der kommer mindre blod til overfladen. Føles din krop varm, er det fordi at blodårene åbner sig og flytter mere blod til overfladen for at køle kroppen ned.

Uvirkelighedsfølelse

Når man føler angst, kan det nogle gange føles, som om man ser situationen fra afstand, som om man står udenfor sin krop og ser situationen ske. Man kan også få en følelse af, at det er ved at ske er uvirkeligt. Det kan man føle, fordi hjernen prøver at distancere sig fra den rædsel, som den registrerer. Disse følelser kan resultere i ,at man føler sig skør eller sindssyg.

Frygt for visse situationer eller steder

Har man oplevet at få et panikanfald, kan man få angst for steder eller situationer, som man forbinder med anfaldet. Det kan medføre, at man begyndet at undgå disse steder eller situationer helt.

Angst for angst

Man kan få forventningsangst, som gør at man kan få angst for at få et angstanfald. Dette kan gøre, at man konstant føler bekymring eller angst. Man er angst for, hvornår det næste angstanfald kommer.

Dødsangst

Man kan få dødsangst, som er en intens angst for at dø. Uanset om der er en reel trussel om død eller ej, kan dødsangst forekomme, da det afhænger af om truslen om død opleves reel – ikke om den rent faktisk er reel.

Frygt for at miste kontrollen

Man kan blive intenst bange for at miste kontrollen under et angstanfald.

Hvad kan du gøre, hvis du har et anfald?

Det vigtigste at gøre, hvis man får et panikanfald, er at bevare roen. Man kan forsøge at vurdere, den situation man er i, og fortælle sig selv at den ikke er farlig – selvom det kan være meget svært. Man kan forsøge at fortælle sig selv, at man ’bare’ har en panikanfald, og at det går over igen om kort tid.

Det findes vejrtrækningsteknikker, som man kan øve sig på og anvende under et anfald. Disse kan være med til at dæmpe nogle af de panikangst symptomer som hyperventilering kan forsage.

Mange mennesker går rundt og har hvad kan kan kalde katastrofetanker. Det er tanker, hvor man forestiller sig det værste, der kan ske i enhver situation. Prøv at kontrollere disse tanker.

Har man svært ved at tale til sig selv under et anfald, kan man tælle baglæns og derved fokusere på noget andet. Du kan synge en sang eller bevæge din krop, og derved komme ud med dine følelser. For nogle kan det også hjælpe at trække vejret stille og roligt i en pose.

Risikofaktorer

Ved panikangst er der nogle faktorer, som spiller ind, og påvirker hvor udsat man er for at få panikangst.

Som nævnt tidligere har kvinder dobbelt så stor risiko for at få panikangst.

Derudover melder de første panikanfald sig, når man er omkring 20 år gammel.

Risikoen for at få panikangst er større, hvis der allerede er panikangst i familien, mere specifiks er risikoen 8 gange større, hvis der er panikangst hos en af forældrene. Risikoen er endnu større, hvis en forældre fik panikangst før de fyldte 20 år. Personer med dårlig økonomi og lav indkomst har større risiko for at få panikangst.

Har man oplevet nogle belastende hændelser i livet, som eksempelvis en hård fødsel, en skilsmisse, dødsfald eller lignende, har man større risiko for at få panikangst. Panikangst handler dog ikke om hændelsen, men hvordan man reagerer og takler en given situation eller periode i sit liv.

Har man haft en svær barndom, eller har oplevet nogle voldsomme hændelser barndommen, har man større risiko for at få panikangst. Det kan eksempelvis være seksuelt misbrug, en død mor eller far, eller en svær skilsmisse hos forældrene som kan medføre risikoen for panikangst. Hvis forældrene er meget overbeskyttende overfor deres barn, kan dette også øge risikoen for panikangst.

Er du en person som generelt er meget bekymret eller har mange bekymringer i dagligdagen, kan dette medføre en øget risiko for panikangst.

Panikangst ses også ofte i forbindelse med andre lidelser, som depression, social fobi eller tvangslidelser. Derudover har personer med et misbrug større risiko for at få panikangst. Det kan være at man prøver at dulme panikangsten med sit misbrug, eller at man modsat har stoppet sit misbrug og derved fået panikangst.

Behandling af panikangst

Typisk behandler man panikangst ved hjælp af en af de 2 forskellige metoder, kognitiv adfærdsterapi eller medicinsk (ofte med samme medicin som ved behandling af depression).

Ved kognitiv adfærdsterapi undersøger man tankerne, som ligger bag angstanfaldet. Man forsøger at finde frem til, hvad angsten egentlig handler om, eksempelvis at kaste op offentligt. Her vil man forsøge at vurdere, hvor stor en risiko, der reelt er for at kaste op offentligt, og om den angstramte overhovedet har prøvet at kaste op offentligt. Det har den angstramte ofte ikke, selvom den angstramte har haft talrige angstanfald. Man forsøger at holde katastrofetankerne op imod virkeligheden og undersøge hvorfor den angstramte får angstanfald.

Behandling hos Abelhus Psykolog Center

Hos Abelhus psykolog center behandler vi panikangst med kognitiv terapi, da vi har god erfaring med denne type behandling. Væsentlige elementer i behandlingen er psykoedukation, udfordring af negative automatiske tanker, eksponering og adfærdseksperimenter samt udfordring af problemskabende leveregler.

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *